Hvornår må børn få rosiner?

Mange spørger sig selv, om børn må indtage rosiner, og hvilken alder de i så fald skal have, før de må få dem at spise. Her kan du læse svaret på dette spørgsmål til børns diæt, og hvad grunden er.

Børn og rosiner, alder
Er rosiner farlige for børn? Hvornår må børn få rosiner? Her får du svaret

Hvad er problemet med rosiner til børn?

Rosiner er ikke farlige for børn. Rosiner består bare af tørrede vindruer.

Problemet er ikke, at rosinen kan sætte sig fast i halsen. Rosinen er i modsætning til nødden fleksibel og kan altså ikke sætte sig fast i halsrøret på samme måde som nødder. Se hvornår må et barn få nødder?

Problemet med rosiner til børn er, at rosiner indeholder en svampegift “Ochratoksin A”, som små børn kun tåler i mindre mængder. Der er ikke forskel på økologiske og almindelige rosiner hvad denne svampegift angår.

Hvilken alder skal børn have, før de må få rosiner?

  • Da rosiner er fast føde, kan de på grund af børns mundmotorik og tænder ikke spises, før barnet er omkring et år gammelt.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn kun får rosiner i en begrænset mængde indtil de er tre år gamle.
  • Små børn under tre år bør ikke få mere end 50 gram rosiner om ugen. Men da der er tale om langtidseffekter gør det ikke noget, at børnet spiser mange ved en enkelt lejlighed eller to – det handler mere om det samlede indtag.
  • Der sker altså ikke noget ved, at et barn får mange rosiner nogen gange, blot det ikke er over en længere periode.
  • Større børn kan spise alle de rosiner, de vil – der er ingen grænse for større børn.

Hvornår må børn få rosiner – det helt korte svar …

Børn kan generelt spise rosiner fra de er et år, men under tre år bør de kun få 50 gram rosiner om ugen pga. svampesporer i rosinerne. Da der er tale om langtidseffekter, er det ikke farligt at overskride denne mængde, bare der ikke er tale om konstant indtag.

Hvornår må børn få andre ting?

Se Hvornår må børn få forskellige ting – livskalender

Del med andre

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *