Hvis du har været ude for et uheld, har fået en skade eller er blevet pludseligt syg, skal du tage på skadestuen. Her kan du læse lidt mere om, hvornår du egentlig må tage på skadestuen. Du kan også se, hvor de forskellige skadestuer i Danmark befinder sig.
Hvornår må man tage på skadestuen?
Du skal tage på en skadestue, hvis:
- Du har en akut opstået skade eller har fået akut sygdom
- Du ikke kan vente på vagtlæge eller egen læge
- Det ikke er så alvorligt, at du skal ringe 112. Se Hvornår må man ringe 112?
Du skal huske at medbringe dit sygesikringskort. Hvis du har glemt kortet, kan du indtaste dit CPR nummer på skærmen i skadestuens modtagelse.
Skal man ringe inden man tager på skadestuen?
- Ja, i de fleste tilfælde skal du ringe til lægevagten inden du tager på skadestuen
- Det er for at sikre, at du modtages det rigtige sted, og for at du kommer til så hurtigt som muligt. Du kommer nemlig i kø allerede når du ringer.
- Ellers kan du gøre det på vej derhen, eller
- Ring, når du sidder i receptionen
Hvad er forskellen på akutmodtagelse og skadestue?
Der er ingen forskel. En akutmodtagelse og en skadestue er det samme. Det er bare sundhedsvæsenet, der godt kan lide at gøre tingene komplicerede. Men det behøver de ikke være:
- Skadestue = Akutmodtagelse
Skadestuer i Danmark
Se en oversigt over alle skadestuer i Danmark her.
Hvornår skal man tage på skadestuen – helt kort
Du skal tage på skadestuen, hvis du har en akut skade eller sygdom og du ikke kan vente på lægen, men det ikke er en livstruende situation der kræver, at du ringer 112.