Etik handler om at gøre det rigtige, hvad der er retfærdigt, godt, sandt og kærligt. Her kan du læse lidt mere om, hvad etik egentlig er, og hvorfor det er så vigtigt.
Hvad er etik?
- Ordet etik stammer fra det græske ord “ethos“, som betyder “skik” eller “sædvane”
- Det er altså beslægtet til, hvad man normalt gør
- Det handler om, hvad der er godt, sandfærdigt og retfærdigt
- Det handler også om kærlighed – hvad der er kærligt og rigtigt
- Ofte bruges etik som ordet for, hvad det gode liv er, og hvordan mennesker skal behandle andre mennesker og dyr
Du må ikke slå ihjel.
Gud, 5. mosebog. Eksempel på absolut etik.
Etik kan være både absolut og relativ. Når etik er relativ afhænger den af kulturen, den indgår i. I nogen kulturer er det f.eks. normalt at slå sine børn, og helt ok. I andre kulturer ser man ned på det.
Du må ikke slå et barn.
Eksempel på subjektiv etik, der afhænger af tid, kultur eller mennesker.
Hvad er et etisk dilemma?
Etik blandes ofte sammen med politik, og kan derfor hurtigt blive kompliceret.
Person A: Dyreforsøg er forkert. Det er ondt mod dyr.
Person B: Dyreforsøg er helt i orden, selv om vi ikke skal være onde mod dyr. Det kan redde menneskeliv, f.eks. til AIDS forskning, og menneskets liv er mere værd end dyrets.
– Eksempler på etik, som også relaterer sig til politiske holdninger, og hvordan man ser på andre etiske problemstillinger i forhold til den konkrete problemstilling. Person B har en anden etisk referenceramme til problemet, der gør, at han/hun ser anderledes på det samme spørgsmål.
Det er også det, der kaldes et etisk dilemma. Etiske dilemmaer opstår, fordi man ikke har nogen absolut referenceramme. Så kommer to “skikke” eller “sædvaner” til at støde sammen.
Er etik og moral det samme?
Ja, etik og moral handler om det samme. Ordet moral stammer bare fra latin “mores”, hvor etik kommer fra det græske ord. Det betyder det samme, nemlig Sædvane, Skik eller Brug.
Etik = Moral
Der er dog en mindre forskel på hvordan de to ord er blevet brugt, og deres betydning, hvis man har lyst til at være akademisk omkring det
- Etik er: Hvordan vi bør opføre os
- Moral er: Konkrete, kulturbestemte forskrifter. Man kan sige, at det er en “normsæt”.
De to ting kan godt bruges en smule forskelligt. Nogen ser altså, at moralen er mere konkret, men etikken er mere til den filofosiske diskussion. Men det er mere fordi, at ordet etik er nyere, og diskussionerne i denne forbindelse også er det.
Men kort fortalt så er det det samme, nemlig læren om hvad der er rigtigt og forkert at gøre.
Hvad er etik – den korte forklaring
Etik er læren om, hvad der er det rigtige at gøre. Etik kan være både relativt, og afhænge af personer og kultur, og absolut, dvs. endegyldigt.