Grammatiske betegnelser

Danmark er et særligt smukt og forunderligt sprog. Her på Danmarkmedmere undersøger vi løbende en række forskellige områder indenfor grammatik.

I denne artikel kigger vi nærmere på et særligt område i den danske grammatik:

På dansk er der en række betegnelser der bruges, når man taler om ordklasser, sætninger og selve grammatikken.

På denne side finder du en oversigt over de mest anerkendte betegnelser med eksempler – og hvad de hedder på både dansk og latin.

Dansk	latin	Beskrivelse
afledningsendelse	suffiks	Fx: hørelse, veninde, venlig …
bestemmelses-led/ord	determinativ	Den brede vej. Et langt bord. Deres snavsede hænder. (Et ord, som tydeliggør, hvad et navneord henviser til.)
betydningslære	semantik	Læren om sætningers og ords betydning.
biled	adverbial	Pilen viser opad
bindeord	konjunktion	fx: og, men, om, end, hvis, mens, fordi …
biord	adverbium	her, opad, tilbage, nu, snart, temmelig, ellers, ikke … og flere andre
bisætning / ledsætning		Hun har en kat, der er sort.
bydemåde	imperativ	Gå! Tag den! Smil!
datid	imperfektum (el præteritum)	Vi gik en tur.
datids tillægsform / kort tillægsform	præteritum participium / perfektum participium	Jeg har skrevet dette til dig. Nu er det læst.
egennavn	proprium	Adam, Eva, Danmark, Solen, Strandkiosken
ejefald	genitiv	Huset er hendes
ejestedord	possessivt pronomen	min, mit, mine, sit, sit, sine, din, dit, dine
ental	singularis	et hus – to huse.
fald	kasus	bøjningsform
flertal	pluralis	hus – huse … ø – øer
forestillende måde / ønskemåde	konjunktiv el. optativ	Han længe leve! Gud velsigne dig!
forholdsord	præposition	Fx: i, til, på …
formlære	morfologi	bøjnings- og orddannelseslære
forstavelse	præfiks	urolig, berøre, misforstå, genfortælle
fortid	præteritum (imperfektum)	Noget er sket og afsluttet, men kan godt værefortsat senere. Fx: Jeg skrev til dig i går. (… og fik dit svar i morges)
fælleskøn		De ord, man sætter “en” foran. Fx: en myre, en dag
fællesnavn	appellativ	bord, stol, træ, dyr, vejr … (betegnelse for en en gruppe af ting, som har noget til fælles)
førdatid / førfortid	pluskvamperfektum	Pigen var gået, da jeg kom hjem.
førnutid	perfektum	Bruges oftest, når noget er sket og der endnu ikke sket noget nyt i “sagen”. Fx: Pigen er gået hjem. (… og der er hun stadig)
første grad	positiv	Du er smuk
genstandsfald	akkusativ	Jeg venter på ham. Han taler med hende
genstandsled	(direkte) objekt	Hun spiste en stor is. (= svar på spørgsmålet: Hvad spiste hun?)
gradbøjning	komparation	Fx: høj, højere, højest
grundled	subjekt	Pilen viser opad.
handleform	aktiv	Jeg venter på ham. Han taler med hende.
helsætning		= hovedsætning
henførende stedord	relativt pronomen	Vi talte om, hvad vi havde set.
hensynsled	(indirekte) objekt	Hvis der er flere genstandsled i en sætning, kalder man det, der først kommer frem på hvadspørgsmålet, for genstandsled, og det næste, der kommer frem på hvem-spørgsmålet, for hensynsled
hovedsætning / helsætning		Sætninger, der kan stå alene. (Huskeregel: Man kan ikke sætte ikke ind mellem grundled og udsagnsled.)
højere grad / 2. grad	komparativ	Træet er højere end huset.
højeste grad / 3. grad	superlativ	Du er den smukkeste, jeg kender.
intetkøn	neutrum	Navneord med et foran: et hus … Tillægsord tilføjer “t”: rød/rødt …Personlige stedord: min/mit, din/dit
kort tillægsform / datids tillægsform	præteritum participium / perfektum participium	Jeg har skrevet dette til dig. Nu er det læst.
køn	genus	Navneord har et “medfødt” køn. De er enten fælleskøn (en kat) eller intet-køn (et træ).
lang tillægsform	præsens participium	Han kom gående.
ledsætning / bisætning		Hun har en kat, der er sort. (Huskeregel: Man kan sætte “ikke” ind mellem grundled og udsagnsled.)
lideform	passiv	Postkassen tømmes klokken 14.
måde-udsagnsord	modalverbum	kan, skal, vil, må, bør, tør
navneform	infinitiv	at gå, at sidde, at læse…
navneord	substantiv	hus, hav, ged, sommerfugl
nutid	præsens	Jeg skriver nu
nævnefald	nominativ	Grundformen af de personlige stedord. Fx: jeg, han, hun, vi, du, De
omsagnsled	prædikativ	Hun hedder Eva. (= svar på spørgsmålet: hvad + udsagnsled + grundled)
orddannelses- og bøjningslære	morfologi
påpegende stedord	demonstrativt pronomen	den, det, de, denne, dette, disse
spørgende stedord	interrogativt pronomen	hvad, hvem, hvilken, hvliket, hvilke, hvis (se danske hv-ord)
stedord	pronomen	Fx: den, det, han, hun, de, vi, I, sig, dem, deres …
sætningslære	syntaks	(Om hvordan ord sættes sammen til grupper, sætninger og hele tekster.)
tal (ental, flertal)	numerus
tid	tempus	Tid i betydningen: nutid, datid, førnutid, førdatid …
tilbagevisende stedord	refleksivt pronomen	sig, sin … Fx: Han slog sig på sin finger. (sig viser tilbage til han)
tillægsord	adjektiv	Hun spiste en stor is.
udråbsord	interjektion	Av!
udsagnsled	verbal	Pilen viser opad.
udsagnsord	verbum	gå, løbe, svømme, læse
underordning	hypotakse	Betegnelse for, hvor langt nede en ledsætning er “begravet” i en hel sætning – fx en ledsætning i en ledsætning til en ledsætning.
ønskemåde / forestillende måde	konjunktiv (samme som optativ)	Han længe leve! Gud velsigne dig!

Danske grammatiske betegnelser

Kender du gode betegnelser, der ikke er inkluderet? Så smid gerne en kommentar 🙂

Gode links

Grammatiske betegnelser (sproget.dk)
Grammatiske betegnelser (duda.dk)

Relaterede artikler

Om dansk grammatik

Generelt kan danske ord kan inddeles i en række ordklasser: Verber – udsagnsord, Pronominer – stedord, Adverbier – Biord, Konjunktioner – bindeord, Substantiver – navneord, Adjektiver – tillægsord og Præpositioner – forholdsord.

Grammatiske betegnelser – oversigt